Ferskvarehuset ved Gardermoen – Europas mest automatiserede salatpakkeri


Hver uge sender COOP-ejede Ferskvarehuset AS i Gardermoen over 1.000 paller salat ud. Den korte holdbarhed kræver et hurtigt og pålideligt flow gennem den fuldt ordrestyrede produktion. Virksomheden har intet færdigvarelager. Alt sendes den dag, det produceres. Fra råvaremodtagelsen til de færdigmærkede paller står klar til udkørsel, foregår næsten alt uden manuel håndtering. Ny automationsteknologi gør hele processen mere effektiv.

APX har desuden leveret fabriksstyring til den nye fabrik, der producerer frosne grøntsager.

Hos Ferskvarehuset på Gardermoen indgår automatiseret salatpakning i en ordrestyret produktion, der sender over 1.000 paller salat ud om ugen.

Siden kinakål og icebergsalat slog igennem i 1980'erne, er både udbuddet og forbruget af salat vokset kraftigt. Især de praktiske poser med snittet og vasket salat er populære, både enkelte sorter som rucola og de mange forskellige blandinger.

Tre store aktører dominerer det norske dagligvaremarked. NorgesGruppen og Rema 1000 har store ejerandele i BAMA, mens Coop har købt sig ind i Ferskvarehuset AS. Godt et halvt år tidligere tog selskabet sin nye fabrik på Gardermoen i brug, lige ved siden af Coops logistikcenter CLog. Det leverer al færdigskyllet og snittet salat til Coop, som aftager cirka 95 procent af ugeproduktionen på næsten 1.000 paller salat i poser.

– Som mange andre i branchen havde vi tidligere meget manuelt arbejde og mange tunge løft. Det må jeg nok egentlig ikke sige, men nu gør jeg det alligevel. Vi har fået Europas mest automatiserede salatpakkeri, siger fabrikschef Jan Kåre Sundal. Han fortæller, at kvaliteten er blevet markant bedre, og at salatpakkerier fra hele Europa beder om at besøge anlægget. De er især interesserede i, hvordan automatiseringen bruges til at blande de forskellige salatsorter.

Kort tid fra ordre til levering

Kort holdbarhed og lange transportafstande var blandt grundene til, at Ferskvarehuset ville sikre det bedst mulige flow, indtil salaten er pakket. Hele produktionen er ordrestyret, og virksomheden har intet færdigvarelager. Ordrerne modtages kl. 14. Produktionen begynder kl. 6 næste morgen og skal være færdig inden kl. 18, når varerne køres ud.

Andre vigtige hensyn var behovet for stor fleksibilitet og de høje norske lønomkostninger, der gør automatisering rentabel. Efter en besparelse svarende til 20 stillinger har virksomheden nu 40 ansatte, hvoraf 16 er beskæftiget med salatproduktion.

Samlet it-styring

Ferskvarehuset gav den norske virksomhed Dynatec til opgave at bygge det nye salatpakkeri på Gardermoen. Dynatec og den mangeårige danske samarbejdspartner Dan Supply leverede produktionsudstyret. Dynatec valgte norske APX Systems til it-løsningen, der dækker planlægning, produktionsstyring, dataopsamling, sporing, pakning og mærkning. Ligesom anlægget for Kransekakebakeren, som Dynatec og APX Systems samarbejdede om et par år tidligere, er Ferskvarehusets anlæg et eksempel på Industri 4.0, hvor enhederne er forbundet for at sikre et jævnt flow.

APX avatar forbinder flere robotter til produktion, mærkning og pakning og opsamler og rapporterer data til brugerens ERP-system. Løsningen bygger på datastrukturen i sD2, som udspringer af virksomhedens tidligere superDAGFINN og er blevet udvidet til salatproduktionen på Gardermoen.

– Løsningen består af programmoduler med forskellige opgaver. Om natten henter vi ordrer og varedata fra SAP. Ud fra dem optimerer avatar næste dags produktion, fortæller Jan Erik Evanger, administrerende direktør og ejer af APX Systems. Et lag i løsningen kommunikerer med vægtene og styrer robotternes bevægelser. Receptstyringen viser, hvor meget råvare der skal være ved hver station, så linjerne kan køre videre. Systemet håndterer mærkning af forbruger- og distributionspakninger, robotpalletering og mærkning af pallen. Det kommunikerer også med flere PLC'er, så linjerne kan stoppes ved behov.

Trods løsningens kompleksitet gik der kun lidt over et halvt år fra ordren til driftsstarten sidste sommer.

Overblik over spildet

Ferskvarehuset modtager i gennemsnit 100.000 kilo råvarer om måneden. I den norske vækstsæson kommer der daglige leverancer hovedsageligt fra producenter i Vestfold, men også fra Trøndelag. I importsæsonen samarbejder man med Coop Norden om råvarer fra Spanien, Italien og Portugal, der normalt ankommer tre gange om ugen.

Ved varemodtagelsen kvalitetskontrolleres, vejes og ommærkes råvarerne, før de registreres på råvarelageret. APX styrer forløbet og sender signaler videre til produktionen og udstyret.

Der er monteret spildvægte ved varemodtagelsen og starten af de tre linjer. De er endnu ikke taget i brug, men systemet kan registrere fraskær pr. råvarepalle og knytte det til leverandøren. Statistikken viser kvaliteten pr. leverandør og kan bruges ved fastsættelse af indkøbsprisen.

Når spildet vejes i varemodtagelsen, kan medarbejderne få besked på at fylde den tilsvarende mængde på, så dagens planlagte produktion kan nås.

Salaten grovsorteres, skæres og passerer en optisk sorterer. Derefter føres den til anden etage, hvor den vaskes og tørres på lange baner. Til sidst mellemlagres salaten i store blå plastkasser, der vejes, så systemet kender nettovægten.

To robotter blander salaten

Sundal fortæller, at de brugte meget tid på at beslutte, hvordan de forskellige salattyper skulle blandes.

– Vi overvejede blandt andet at mellemlagre og blande fra tanke eller bånd. Vi fandt frem til, at kasser var bedst, siger fabrikschefen.

Avatar styrer, hvordan kasserne placeres i vifteform omkring to industrirobotter. Robotterne vælger kasser efter recepten og tømmer dem i en stor blander.

– Det ser enkelt ud, men er ret komplekst. På en almindelig dag håndterer vi 5.000 kasser. Receptstyringen betyder, at hver portion blandes på samme måde. I branchen er det almindeligt at blande manuelt, og tidligere varierede blandingen mere hos os, siger Sundal.

Fuldautomatisk pakning og mærkning

Efter blandingen køres salaten på bånd til en af tre flerhovedvægte og falder gennem en tragt til posefyldning. Poserne mærkes automatisk med bedst før-dato og sporingsoplysninger. Vægten af indholdet bestemmer fyldehastigheden.

– Sukkerærter er tungest og falder så hurtigt, at vi fylder 70 poser i minuttet. Nu pakker vi blandet middelhavssalat, og der er hastigheden 42, siger Sundal efter et hurtigt blik på displayet.

Poserne fyldes på en mezzanin og føres ned gennem metaldetektor og kontrolvægt. En anden linje kontrollerer også iltniveauet, fordi nogle salattyper er følsomme. En WrapAround-maskine pakker poserne i kartoner, der mærkes automatisk. En palleteringsrobot bygger paller efter kundeordre. Når en palle, eksempelvis til Coop i Bergen, er klar, strækfilmes den, forsynes med en transportetiket og stilles til udkørsel.

Industri 5.0

Sundal fortæller, at det var afgørende for dem, at APX udviklede en løsning, som var så brugervenlig som muligt.

– Vi har ingen IT-folk i produktionen, og med mange nationaliteter skulle det være enkelt. Før skulle hver printer for eksempel indstilles manuelt. Nu sker det automatisk, og vi har ikke længere fejlmærkninger, siger han.

Jan Erik Evanger fortæller, at SCADA (Supervisory Control and Data Acquisition) og HMI (Human-Machine Interface) derfor har spillet en vigtig rolle. Hvor det er nødvendigt, viser skærme anlæggets tilstand i realtid og livevideo fra andre centrale dele af produktionslinjen.

Ved skærmen til palleteringsrobotten viste produktionschef Zilvinas Ciuzelis, hvor overskueligt, enkelt og brugervenligt systemet er.

– Her kan du se, at vi på linje 1 pakker rucola til fem forskellige kunder. Vi ser det samlede antal pr. ordre, hvor mange kasser der allerede står på pallen, og hvor mange der mangler. Det samme gælder linje 2, hvor vi pakker middelhavssalat, og linje 3 med babyspinat. Vi kan også let ændre rækkefølgen, hvis der for eksempel står en lastbil og venter, siger Zilvinas, mens han med et par tastetryk rykker en ordre frem i køen.

»Ferskvarehuset har nået en meget høj automatiseringsgrad, hvor alt er styret og synkroniseret. Det er netop, hvad Industri 4.0 handler om: at skabe et sammenhængende produktionsflow ved at forbinde varestrømmen fra råvare til færdigvare med de data, der følger den. I dag kaldes det ofte digitalisering. For os er det en videreførelse af den måde, vi har skabt løbende produktion på siden begyndelsen af 90’erne. Der er ingen grund til at have robotter, hvis der ikke er flow,« fastslår han.

Det, der især optager Evanger, som vi tidligere har kaldt teknologievangelisten, er skiftet fra Industri 4.0 til Industri 5.0. Industri 4.0 handler om integrationer og flow. Industri 5.0 ser på samspillet mellem mennesker og maskiner og på nye måder at kommunikere med og instruere robotter. Det afprøver Ferskvarehuset allerede i et vist omfang. Peppol står for Pan-European Public Procurement Online. Teknologierne til elektronisk dataudveksling har ændret den måde, virksomheder deler information på, og effektiviserer arbejdsgange i byggeri og handel. Deltagerne får mulighed for at lære, hvordan løsningerne kan indføres for at forbedre kommunikationen og reducere omkostningerne.

EDI/Peppol/EHF: elektronisk dokumentudveksling mellem køber og sælger via APX Integrator.
Dansk
Norsk Svenska Suomi English Deutsch Español Français Nederlands 简体中文 繁體中文